Nye vurderinger: Atomkrig og AI kan true menneskeheden

Ifølge en ny vurdering fra en kommission nedsat af The Lancet om globale sundhedstrusler i det 21. århundrede kan atomkrig og ondsindet brug af kunstig intelligens i løbet af de næste 75 år skabe en plausibel vej til menneskehedens udryddelse inden 2100. Kommissionen identificerede 17 store trusler mod menneskers sundhed og vurderede, at der findes mulige løsninger på dem alle.

Rapporten placerer de to risici i et bredere katalog af farer. Den fremhæver, hvor tæt problemerne hænger sammen, og argumenterer for, at beslutninger truffet af nutidens ledere vil forme kommende generationers sundhed og trivsel.

Sådan blev truslerne vurderet

Forskerne rangerede truslerne ved at estimere, hvor mange sunde leveår der kan gå tabt som følge af sygdom, handicap eller for tidlig død. De anvendte målemetoden disability-adjusted life years, kendt som DALYs. Beregningerne byggede på aktuelle tendenser og tog højde for både optimistiske og pessimistiske scenarier.

Kommissionen vurderer, at en atomkonflikt kan sende nok partikler op i den øvre atmosfære til at blokere sollyset og udløse omfattende hungersnød. Den advarer også om, at ondsindet brug af kunstig intelligens kan omfatte forsøg på at designe biologiske våben. Eksperterne bag vurderingen anslog sandsynligheden for disse udryddelsesscenarier som lav, men ikke nul.

Ud over de to risici oplister kommissionen 15 andre trusler, der tilsammen kan koste mere end en milliard sunde leveår. De omfatter luftforurening, antimikrobiel resistens, børneunderernæring, klimakrisen, konventionelle væbnede konflikter, nedskæringer i udenlandsk bistand, højt alkoholforbrug, forhøjet blodtryk, indkomstulighed, lave uddannelsesniveauer, naturlige pandemier, fedme, psykiske problemer, rygning og usund aldring.

For at komme med på listen skulle en trussel både kunne forårsage omfattende skade på menneskers sundhed og have plausible tiltag, der kan imødegå den. Rapporten understreger, at de dominerende trusler varierer fra region til region. I højindkomstlande udgør ikke-smitsomme sygdomme som fedme og psykiske lidelser en større del af byrden. I lavindkomstlande spiller faktorer som lavt uddannelsesniveau en større rolle.

Kommissionen anslår, at et sammenbrud i eller en kraftig reduktion af den internationale sundhedsbistand inden 2100 kan føre til op mod 1,5 milliarder tabte sunde leveår. Næsten 70 procent af denne byrde vil ramme Afrika syd for Sahara, en region, der også kæmper med børneunderernæring.