Artikel

Jensen Huang: AI kræver midlertidig brug af fossile kilder

Jensen Huang mener, AI kan skade før det hjælper og argumenterer for midlertidig brug af fossile brændsler til at drive store datacentre. Han opfordrer til gennemsigtighed om energieffektivitet og en gradvis overgang til renere energi.

Jensen Huang: AI kræver midlertidig brug af fossile kilder
Læsetid: 3 Minutter
Følg på Google

Jensen Huang, Nvidias administrerende direktør, sagde i The Ezra Klein Show, at kunstig intelligens kan gøre skade, før den hjælper. Han argumenterede samtidig for, at branchen får brug for fossile brændsler til at forsyne de enorme datacentre, som AI kræver. Huang sagde, at han deler holdningen hos nogle politikere, herunder Donald Trump, om at fordelene ved AI opvejer ulemperne, og at det foreløbig er en acceptabel afvejning at bruge fossil energi til at drive AI-infrastruktur.

Huang beskrev afvejningen med en barsk medicinsk analogi. "Det er lidt ligesom kirurgi: For at redde dig må de først skade dig. For at redde dig må de åbne din krop. De må påføre en stor mængde smerte og lidelse for at kunne redde dig. Og jeg synes, AI er lidt det samme," sagde han.

Han advarede om, at branchen fortsat vil være afhængig af fossile brændsler i de kommende år, fordi nye og vedvarende energikilder i øjeblikket ikke har kapacitet til at dække det enorme strømbehov fra store AI-datacentre. Huang sagde, at planen bør være at opbygge tilstrækkelig datacenterkapacitet nu og derefter gradvist skifte til renere energikilder, så systemet kan komme i balance.

Huang kritiserede også virksomheder, der planlægger og bygger datacentre uden at give lokalsamfundene tilstrækkelig information om energiforbrug og effektivitet. Han sagde, at en virksomhed, der ønsker at placere et nyt anlæg i en by eller region, bør dele klare data om energieffektivitet og udstyrets ydeevne. Han tilføjede, at et overdrevent fokus på vedvarende energi efter hans opfattelse har efterladt for lidt energi til at understøtte yderligere udbygning af datacentre.

Klimakontekst og internationale forpligtelser

Interviewet kommer på baggrund af Parisaftalen fra 2015, hvor landene forpligtede sig til at reducere udledningen af drivhusgasser og sigte mod netto-nul-emissioner inden 2050. Det kræver en omlægning til energikilder med lave udledninger, såsom atomkraft og vedvarende energi. Hvis det ikke sker, kan konsekvenserne blive alvorlige: Modeller peger på op til 99 procent tab af koralrev og en havniveaustigning, der kan bringe omkring 770 millioner mennesker – omtrent 10 procent af verdens befolkning – i risiko. Flere skovbrande, oversvømmelser og storme er blandt de øvrige sandsynlige konsekvenser af ubegrænset opvarmning.

Huangs bemærkninger afspejler også, hvordan energilandskabet har ændret sig siden den seneste AI-bølge. Før den seneste bølge af datacenterbyggeri var vind- og solenergi ofte billigere end gas eller kul. Men som artiklen påpeger, faldt den stigende efterspørgsel fra nye datacentre og politiske ændringer under Trump-administrationen sammen med en fornyet satsning på fossile brændsler for at dække de umiddelbare behov.

Nogle skøn advarer nu om direkte, kortsigtede skader forbundet med AI-drevne energimønstre og forurening: Forskere har vurderet, at AI kan være forbundet med omkring 1.300 for tidlige dødsfald i USA inden 2028 og cirka 20 milliarder dollars i relaterede sundhedsomkostninger.

Maja Rasmussen

"Jeg skriver om forbrugerteknologi og tips til en smartere hverdag med digitale værktøjer."

Skriv en kommentar

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu. Vær den første.