Trump truer EU med told efter milliardbøde mod Google

Donald Trump har forvandlet en europæisk konkurrenceretsbøde til en potentiel handelskonflikt. Han skrev på Truth Social, at hans administration vil indlede en undersøgelse efter Section 301 som reaktion på bøder pålagt amerikanske tech-virksomheder, og fremhævede en nylig bøde på 1 milliard dollars mod Google.

Trump skrev, at 'USA er ikke Europas sparegris, og det vil vi ikke tillade', og annoncerede øjeblikkelige skridt for at undersøge, hvad han kaldte urimelige praksisser, der skader amerikanske virksomheder og skatteydere.

Bruxelles idømte Google en bøde for at give fortrinsret til sine rejse- og shoppingtjenester i søgeresultaterne og for angiveligt at forhindre udviklere i at annoncere alternative betalingsmetoder i Google Play. Kommissionen indrammede begge konklusioner som overtrædelser af loven om digitale markeder (DMA), den omfattende regulering fra 2022, som bruges til at irettesætte store tech-virksomheder som Meta, Apple og nu Google.

Efter at USA's højesteret i februar underkendte den tidligere administrations globale toldsatser, har Trumps team peget på Section 301 i handelsloven fra 1974 som en alternativ juridisk vej. Section 301 giver US-handelsrepræsentanten mulighed for at undersøge handelspartnere og, hvis den finder praksisser der urimeligt begrænser amerikansk handel, pålægge told som svar.

Administrationen siger, at den vil åbne en Section 301-undersøgelse, som kan føre til høje toldsatser mod Den Europæiske Union.

Juridiske eksperter bemærker, at Section 301-tiltag ikke er lufttætte. Ligesom EU's bøder kan toldsatser pålagt efter denne hjemmel blive anfægtet ved amerikanske domstole og potentielt omstødt. Så denne gestus er både politisk signalgivning og et proceduremæssigt åbningsskud, kraftigt, men ikke endeligt.

Hvad der sker i næste fase har betydning ud over overskrifterne. En gengældelsesspiral kan presse transatlantiske tech-virksomheder, komplicere forsyningskæder og tvinge regeringer til at vælge mellem reguleringsprioriteter og handelsstabilitet. Eller konflikten kan ende i retssale og forhandlingslokaler, hvor de fleste af disse tvister i sidste ende lander.

Under alle omstændigheder sætter sammenstødet fokus på en voksende spænding: når indenlandsk regulering rammer udenlandske virksomheder, bliver handelspolitik hurtigt det næste felt, og ingen bør antage, at ringvirkningerne stopper ved tech alene.