Sociale medier overhaler traditionelle nyhedskilder

Åbn din telefon. Hvor kigger du først hen, når der sker noget stort? For et stadigt større antal mennesker verden over er svaret ikke længere tv'et eller forsiden; det er et socialt feed.

Den ændring er mere end et anekdotisk fænomen. Reuters Institute ved Oxford spurgte 100.000 mennesker i 48 lande og fandt, at 54% sagde, de havde brugt sociale medier til nyheder mindst én gang i de seneste dage, hvilket akkurat overhaler de 51%, der vendte sig mod traditionelle kanaler som tv, radio eller nyhedssites. Folk kunne vælge flere kilder, men tendensen er klar: øjeblikkelighed og direkte adgang slår nu de gamle portvagter.

Globalt angav 30% af de adspurgte sociale platforme eller videonetværk som deres primære ugentlige nyhedskilde, op fra 22% i 2020. For personer i alderen 18 til 24 stiger tallet til 52%. Korte opmærksomhedsspænd? Måske. Eller en større appetit på indhold, der bevæger sig i takt med næste rulning.

Hvorfor stigningen? Vaner ændrede sig under pandemien og er ikke blevet fuldt genoprettet. Traditionelle medier har oplevet en stabil nedgang i rækkevidde siden 2020. Mange brugere siger, at sociale platforme simpelthen er bedre til at følge hurtigt udviklende historier. Andre indrømmer, at de bare ser mindre tv end før.

Kontekst betyder også noget. I lande hvor sociale platforme dominerer den offentlige samtale, er der ofte frustrationer over, hvordan de traditionelle medier dækker krige og kriser. Næsten 40% af personer under 35 i undersøgelsen sagde, at sociale medier er den bedste måde at følge konflikter som dem i Iran eller Gaza på, mens ældre grupper stadig støtter sig til tv og etablerede nyhedssites.

Det er ikke ens overalt. De traditionelle medier er stadig foretrukne steder som Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Tjekkiet, Østrig, Belgien, Nederlandene, Irland og Kroatien, samt flere asiatiske markeder. Tillid til langvarige institutioner og en lavere afhængighed af individuelle indholdsskabere holder de traditionelle brands flydende i disse lande.

Forskere understreger, at det ikke er et brat fald, men en gradvis omrokering. Tempoet har dog betydning: vi er vidner til et kommunikativt vendepunkt. Nye værktøjer komplicerer billedet yderligere. Kunstig intelligens (AI) påvirker allerede landskabet; 10% af de adspurgte sagde, at de havde brugt AI som nyhedskilde i den seneste uge, et lille men sigende aftryk.

Hvad betyder det så for journalister og redaktioner? De står over for et valg, der føles både indlysende og presserende: satse hårdere på kvalitet og verifikation eller overlade fortællingen til hastighed og spektakel. Mange vil forsøge begge dele og eksperimentere med formater, der fungerer i nyhedsfeeds uden at gå på kompromis med nøjagtigheden.

Det endelige resultat vil forme offentlighedens forståelse, den borgerlige debat og hvor hurtigt misinformation kan sprede sig. Sociale platforme er blevet bytorvet, men de er også et larmende marked. Hvordan vi navigerer mellem disse elementer, og hvordan platforme, tilsynsmyndigheder og redaktioner tilpasser sig, vil definere det næste kapitel i informationsalderen.